This site uses cookies.
Some of these cookies are essential to the operation of the site,
while others help to improve your experience by providing insights into how the site is being used.
For more information, please see the ProZ.com privacy policy.
German to Danish Danish to English English to Danish English to French French to English German to French French to German English to German German to English Danish (monolingual) French (monolingual) German (monolingual) English (monolingual)
This person has a SecurePRO™ card. Because this person is not a ProZ.com Plus subscriber, to view his or her SecurePRO™ card you must be a ProZ.com Business member or Plus subscriber.
Affiliations
This person is not affiliated with any business or Blue Board record at ProZ.com.
French to Danish: Tournier : Le riz (Tournier : Risen)
Source text - French Retour d’un voyage en Inde, on ne peut rien dire, tant cette terre et ces hommes sont loin de nous. On peut avoir fait le tour du monde : débarquant en Inde, on se sent pour la première fois en pays étranger. On peut avant de partir se farcir la tête de lectures et de conversations pour se préparer à la découverte : le choc de l’arrivée balaie tous ces « préjugés » et vous confère de force un regard vierge.
Le riz, par exemple. Qui n’a pas mangé et vu manger du riz en Inde ne sait pas ce que contiennent ces trois simples lettres (trois lettres, comme dans le mot blé, mais entre ces deux nourritures fondamentales, il y a la distance de deux groupes de civilisations). Le peuple indien est un peuple de prêtres. Tous ses actes sont rituels, toutes ses actions paraissent obéir à un modèle séculaire. Les gestes de l’Indien qui prépare son riz sous vos yeux vous racontent une légende, ceux qu’il accomplit en mangeant ont valeur de sermon. Son visage dévoré par la flamme de son regard nie ardemment tout le reste de son corps, et donc cette nourriture est d’essence spirituelle.
Et il y a la faim, et il y a les enfants. Ce que j’ai vu en Inde de plus beau, exaltant, émouvant à pleurer, enthousiasmant à crier, ce n’était ni le Tadj Mahall d’Agra, ni les grottes d’Elephanta, ni les bûchers funéraires de Bénarès. C’était un vieux camion-citerne tout bringuebalant et tintinnabulant que l’étroitesse de la route nous empêchait de doubler. Il cahotait de village en hameau et s’arrêtait en des points apparemment prévus, car on l’y attendait. Des groupes d’enfants haillonneux se rassemblaient sagement derrière la citerne. Le chauffeur descendu actionnait un gros robinet qui lâchait une bouillie de riz dans le petit bol que tendait un enfant, lequel, aussitôt servi, s’asseyait sur ses talons et y plongeait son museau brun.
J’ai cru d’abord qu’il n’y avait rien de plus enviable au monde que le rôle de ce chauffeur-nourricier, et j’ai ardemment envié son sort. Mais, sous l’influence peut-être de cet air indien saturé de mystères et de monstres, j’ai rêvé d’une métamorphose plus exaltante encore : être le camion-citerne lui-même et, telle une énorme truie aux cent tétines généreuses, donner mon ventre en pâture aux petits Indiens affamés.
Ainsi l’Ogre, sous le coup d’une inversion bénigne, au lieu de manger les enfants, se fait manger par eux.
Translation - Danish Når man vender hjem fra en rejse i Indien, har man mistet mælet, så langt er dette land og disse mennesker fra os. Man kan have rejst jorden rundt, men det er, når man går i land i Indien, at man for første gang føler, at man er kommet til et fremmed land. Før afrejsen kan man fylde hovedet med læsestof og samtaler for at gøre sig klar til at opdage landet. Det chok, man får ved ankomsten, fejer imidlertid alle disse ” fordomme” til side og påtvinger én et jomfrueligt blik.
Risen for eksempel. Har man ikke spist og set andre spise ris i Indien, véd man ikke, hvad der ligger i disse tre simple bogstaver (tre bogstaver, ligesom i det franske ord for hvede, blé, men der er to kulturers afstand mellem disse to grundnæringsmidler). Den indiske befolkning er et præstefolk. Alt, hvad dette folk foretager sig, følger et ritual, og al dets gøren og laden er tilsyneladende fastlagt efter et ældgammelt mønster. Fagterne hos den inder, der tilbereder sin ris foran øjnene af én, fortæller en historie, og håndbevægelserne, han udfører, mens han spiser, har værdi af prædiken . Hans ansigt, der er fortæret af flammen i hans blik, fornægter lidenskabeligt hele den øvrige del af hans krop, og følgelig er denne føde af åndelig art.
Og der er sulten, og der er børnene. Det, jeg så i Indien, der var smukkest, mest gribende, og som kunne røre én mest til tårer og gøre én allermest begejstret, var hverken Taj Mahal i Agra, grotterne på øen Elephanta eller begravelsesligbålene i Bénarès. Det var en gammel, slingrende og bimlende tankvogn, som den smalle landevej forhindrede os i at overhale. Den bumpede fra landsby til landsby og standsede på steder, der åbenbart var planlagt, for man stod og ventede på den. Grupper af børn klædt i laser og pjalter samledes artigt bag tanken. Tankvognschaufføren, der nu var steget ud, åbnede for en stor hane, der slap en risgrød ned i den lille skål, som barnet stod og holdt frem. Lige så snart barnet havde fået sin mad, satte det sig på hug og stak sin brune snude ned i maden.
Først mente jeg ikke, at der var noget mere misundelsesværdigt i verden end den rolle, som denne madudbringende chauffør havde, og jeg misundte hans skæbne heftigt. Men så drømte jeg – måske under påvirkning af denne indiske luft, der var mættet med mysterier og uhyrer – om en endnu mere spændende forvandling, nemlig at være tankvognen selv, hvor jeg som en enorm so med hundrede gavmilde patter kunne give min mave som føde til de små udsultede indere.
Så i stedet for at trolden spiser børnene, bliver den ved en heldig ordstillingsændring i den franske talemåde ’manger comme un ogre’ selv spist af børnene.
More
Less
Experience
Years of experience: 36. Registered at ProZ.com: Dec 2008.
Portfolio